Medlemsbetingelser for Klub Kop & Kande
01.10.24
Medlemsbetingelser for Klub Kop & Kande
Kære kunde,
Velkommen til Klub Kop & Kande.
Ønsker du at tilmelde dig Klub Kop & Kande, er det vigtigt at du læser nedenstående vilkår og betingelser for medlemskabet, så du er helt klar over, hvad medlemskabet går ud på, herunder hvad du accepterer som led i dit medlemskab.
Klub Kop & Kande er en kundeklub, der administreres af KOP & KANDE A.M.B.A, der er kædekontor for Kop & Kande butikkerne i Danmark og som 100 % ejer Kop & Kande Web ApS, der driver onlineplatformen www.kop-kande.dk.
Medlemskab af Klub Kop & Kande
Du tilmelder dig Klub Kop & Kande i vores butikker eller på vores hjemmeside www.kop-kande.dk. Medlemskabet koster dig ikke noget. Medlemskabet er for privatpersoner og må ikke anvendes til erhvervskøb. Du skal desuden være fyldt 16 år.
Du modtager ikke et medlemskort til Klub Kop & Kande. Angiv dit tlf. nr. på din profil, så kan vi hurtigt finde dig på det. Ellers finder vi dig på din mailadresse.
Dit Klub Kop & Kande medlemskort er personligt, men må dog anvendes af andre personer i din husstand. Du kan på din egen medlemsside på www.kop-kande.dk og KLUB – min side, til enhver tid ændre dine personlige oplysninger. Du skal huske at meddele du er klubmedlem inden købet afsluttes, for at få registreret point, når du handler i en af vores butikker. På Kop & Kandes webshop skal du logge ind på din profil for at optjene point på dine køb. Klub Kop & Kande medlemskab kan ikke kombineres med andre fordelskort.
Ansatte i Kop & Kande a.m.b.a. og Kop & Kandes butikker kan ikke optjene point.
Ved tilmelding i butik modtager du en mail, Det er vigtigt, at du bekræfter dit medlemskab via linket i mailen indenfor få dage - ellers skal vi ifølge GDPR slette alle dine informationer inkl. dine optjente point.
Med medlemskabet følger din helt egen profil på www.kop-kande.dk, (KLUB – min side) som du logger ind på ved brug af din e-mailadresse og adgangskode. Koden til login må bruges af dig og din husstand. Følg blot anvisningerne på skærmen.
På din medlemsside kan du se og rette dine personlige oplysninger. Du finder også dine e-kvitteringer samt oplysninger om summen af dine point m.m.
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab på medlemssiden under ’personlige oplysninger’
Vilkår for optjening og brug af point
Optjening
Du optjener point på alle dine køb (undtagen gavekort) hos Kop & Kande, både i butikkerne og på Kop & Kandes webshop på www.kop-kande.dk.
Du modtager 1 point for hver påbegyndt 40 kr. du har købt for i det enkelte køb:
Eks. 1: Er dit køb på 120,00 kr. modtager du 3 point.
Eks. 2: Er dit køb på 121 kr. modtager du 4 point.
Eks. 3: Er dit køb på 200 kr. modtager du 5 point.
Pointene beregnes ud fra den samlede købesum der skal betales pr. ordre / pr. køb. – Dvs. har du købt flere varer i samme ordre / køb, er det den samlede købesum der beregnes point ud fra.
Købesummen der beregnes point ud fra, er den betalte købesum efter evt. rabat.
Eks. Du køber en vare der normalt koster 170 kr., men opnår en rabat på 50,00 kr. (det kunne f.eks. være fordi du bruger 100 kundeklubpoint, der giver rabat på 50,00 kr. som led i købet). Du vil i denne situation have optjent point svarende til et køb på 120 kr. = 3 point.
Det er købesummen du optjener point på baggrund af, ikke fragtomkostninger og lignende tillægsudgifter.
For at optjene point på dine køb skal du blot logge ind på din profil inden du gennemfører dit køb på kop-kande.dk - så får du automatisk point. I fysiske butikker skal du oplyse du er kundeklubmedlem og oplyse dit tlf. nr. eller mailadresse.
Indløsning
Alle point registreres i vores systemer, og du kan indløse dine point både ved køb i Kop & Kande butikkerne samt ved køb på www.kop-kande.dk.
1 point giver rabat på 50 øre. Eks.: Ved brug af 100 point i forbindelse med et køb, opnår du en rabat på 50,00 kr.
Du kan indløse dine point når som helst du ønsker, uanset antallet af point på din profil.
Point kan ikke overføres til andre personer. Du kan maksimalt have 6.000 point stående på din kundekonto, svarende til rabatmulighed for 3.000 kr. Har du således optjent 6.000 point, skal du bruge nogle af disse, før du kan optjene flere point.
De optjente point har en gyldighed på 1 år fra det tidspunkt, hvor det pointgivende køb blev foretaget. Du bliver adviseret pr. mail inden dine point udløber.
Dine point kan ikke ombyttes til kontanter, kræves udbetalt eller på anden vis fordres omsat i værdier. – De kan alene anvendes som rabatgivende ved køb på www.kop-kande.dk og i fysiske Kop & Kande butikker.
Såfremt du melder dig ud af Klub Kop & Kande, mister du de point du ikke har brugt inden udmeldelsen.
Vedrørende brug af fortrydelses-/returret
Vedrørende fortrydelses-/returret ved varekøb generelt henviser vi til handelsvilkårene på www.kop-kande.dk og vilkårene i de enkelte butikker. I det omfang, der er fortrydelsesret-/returret gælder følgende vedrørende Klub Kop & Kande point:
Gør du brug af fortrydelsesret-/returret vedrørende et køb du har anvendt point til at opnå rabat på, tilbagefører vi dine point til din profil.
De point du har optjent ved købet du fortryder/returnerer, vil endvidere blive fratrukket din Klub Kop & Kande konto igen.
Vedrørende ombytning af varer, hvor der er brugt point ved købet
Vedrørende muligheden for at ombytte varer henviser vi til vore handelsbetingelser på www.kop-kande.dk og vilkårene i de enkelte butikker. I det omfang der er bytteret gælder følgende vedrørende point i Klub Kop & Kande:
Ønsker du at ombytte en vare, der er købt helt eller delvist med point, er varens bytteværdi den fulde værdi før point er fratrukket. Bon eller faktura skal medbringes ved ombytning.
Når du bytter en vare er den indbyttede vares bytteværdi ikke pointgivende i Klub Kop & Kande. Betaler du en difference, fordi varens bytteværdi er mindre end prisen for den vare du bytter til, er differencen dog pointgivende i Klub Kop & Kande.
Vedr. gavekort
Køb af gavekort er ikke point-optjenende i Klub Kop & Kande. Betaler du en vare ved brug af gavekort, optjener du dog Klub Kop & Kande point for gavekortets værdi.
Reklamationsret
Ved fejl eller mangler på varer købt i forbindelse med brug af Klub Kop & Kande, har du 2 års reklamationsret fra den dag varen er modtaget – fuldstændig ligesom hvis du ikke er medlem af klubben. Dette gælder uanset om du har købt varen i din lokale butik eller online på www.kop-kande.dk.
Har du købt en vare på Kop & Kandes webshop og ønsker at udøve din reklamationsret, anbefaler vi at du kontakter os via kontaktformularen. Du kan også henvende dig i din lokale Kop & Kande butik.
Du er altid velkommen til at kontakte os via kontaktformularen, hvis du har spørgsmål.
Markedsføring pr. e-mail og SMS
Ved tilmelding til Klub Kop & Kande accepterer du, at du løbende vil modtage mails og SMS’ er med markedsføringsmæssigt indhold fra Kop & Kande a. m. b. a. og Kop & Kande Web ApS, inden for Kop & Kande kædens og Kop & Kande butikkernes produktsortiment (isenkram og boliginteriør). Det er en forudsætning for medlemskab, at du modtager markedsføring via mail eller SMS.
Hvis du melder dig ud af Klub Kop & Kande, sletter vi dit samtykke til at modtage markedsføring pr. e-mail og SMS. Du kan til enhver tid igen give samtykke til at modtage markedsføring ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev på kop-kande.dk
Behandling af personoplysninger
Når du tilmelder dig Klub Kop & Kande afgiver du en række personoplysninger om dig selv. KOP & KANDE A.M.B.A og Kop & Kande Web ApS vil endvidere i et vist omfang indsamle og behandle oplysninger om dine køb i de enkelte fysiske butikker, med henblik på markedsføring. Markedsføringen vil dels være i form af ovenstående direkte mails/SMS’ er, dels indirekte i form af målrettet online-indhold mod en gruppe af personer, hvoriblandt du vil være.
Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik som du accepterer når du tilmelder dig Klub Kop & Kande. Persondatapolitikken finder du her
Cookies
Når du besøger www.kop-kande.dk og Klub Kop & Kande, lagrer vi en eller flere cookies på din computer, mobiltelefon etc. Du kan læse mere om hvad en cookie er, hvilke cookies vi lagrer, formålet med vores brug af cookies etc. i vores Cookie Politik . Ved din tilmelding til Klub Kop & Kande accepterer du, at vi lagrer cookies som beskrevet i vores Cookie Politik.
Generelt
Kop & Kande Web ApS forbeholder sig retten til, med 1 måneds varsel, at ændre fordelsprogrammets vilkår eller til helt at stoppe Klub Kop & Kande programmet. Et stop af programmet vil medføre, at der ikke længere kan optjenes point, men alle på tidspunktet for stoppet optjente point vil fortsat have den gyldighedsperiode på 1 år der er nævnt ovenfor. Ved stop af programmet gælder vilkårene for Klub Kop & Kande fortsat for brug af gyldige point, indtil pointene er opbrugt.
Ønsker du ikke længere at være medlem af Klub Kop & Kande, kan du til enhver tid framelde dit medlemskab.
Misbrug af medlemskabet (f.eks. brug til erhvervskøb) kan medføre udmeldelse af Klub Kop & Kande og inddragelse af optjente point.