16.09.26
I det følgende redegøres der for, hvordan vi behandler personlige oplysninger, som du efterlader dig og/eller afgiver, når du tilgår og anvender vores forskellige ”tjenester” på onlineplatformen www.kop-kande.dk og www.klubkopogkande.dk.
”Kop & Kande” / ”vi” / ”os” er:
Kop & Kande Web ApS
Langs Skoven 22
8541 Skødstrup
Cvr. nr. 32153763
Tlf. 70 606 222
Kontakt os via kontaktformularen
Kop & Kande Web ApS er et 100 % ejet og kontrolleret datterselskab af Kop & Kande Kædekontoret i Danmark, dvs.
KOP & KANDE A.M.B.A
Langs Skoven 22
8541 Skødstrup
Cvr. nr. 32656625
Tlf. 70 606 222
Kontakt os via kontaktformularen
Kop & Kande Web ApS og KOP & KANDE A.M.B.A. er dataansvarlige for den persondataindsamling og videre behandling af persondata, der foregår i forbindelse med vores tjenester på onlineplatformen.
De ”tjenester”, der er knyttet til vores hjemmesider er:
- Webshop
- Klub Kop & Kande
- Mulighed for at reservere varer
- Nyhedsmails
- Kontaktformular
- Chatfunktion
Kop & Kande Kædekontoret (Cvr. nr. 32656625) er dataansvarlig for de oplysninger, vi behandler om dig. Det betyder, at det er vores ansvar, at dine personoplysninger bliver håndteret i overensstemmelse med lovgivningen, herunder principperne i databeskyttelsesforordningens art. 5.
Som dataansvarlig har vi også pligt til at oplyse dig om, hvilke personoplysninger vi behandler, hvorfor og hvordan vi behandler dem, hvor længe vi beholder dem, og hvordan du kan få fat på os angående dine oplysninger, samt hvordan du kan udøve dine rettigheder i den forbindelse.
Denne privatlivspolitik dækker alt dette for en række forskellige situationer. Hvis din situation ikke er dækket i denne politik, f.eks. hvis du er ansat hos os, så har vi særskilte dokumenter med nærmere information, som vi gør tilgængelige for dig.
Behandling af personoplysninger
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til en person, direkte eller indirekte. Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan vi behandler dine personoplysninger fra vi indsamler dem, lagrer og bruger dem og indtil vi sletter dem. Vi behandler kun oplysninger om dig, hvis det er nødvendigt og opfylder et konkret formål. Vi behandler altid dine personoplysninger fortroligt.
Databeskyttelse
Det er vores ansvar at beskytte alle personoplysninger i vores varetægt imod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse eller uautoriseret adgang. Derfor har vi truffet både tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre dem. Vi står desuden inde for, at behandlingen kun finder sted, når vi kan leve op til alle vores forpligtelser indenfor databeskyttelse.
Vi holder data ajour
Da vores ydelser er afhængige af, at dine personoplysninger er korrekte og opdaterede, beder vi dig oplyse os om relevante ændringer. Du kan altid benytte kontaktoplysningerne ovenfor til at meddele os dine ændringer. Vi vil sørge for at få alt ajourført. Mindre fejl vi selv bliver opmærksomme på, f.eks. stavefejl i navn eller adresse, retter vi naturligvis uden videre.
Hvor har vi dine personoplysninger fra
Vi indsamler personoplysninger om dig på forskellige måder, herunder eksempelvis:
- Ved brug af cookies på vores hjemmeside.
- Ved brug af webshop
- Ved brug af Klub Kop & Kande
- Ved reservationer
- Ved tilmelding til nyhedsbrev
- Ved at du selv afgiver oplysninger ved at besvare et spørgeskema, udfylde en formular på hjemmesiden eller kontakte os telefonisk.
- Ved at du kommenterer eller følger os på sociale medier, såsom Instagram, Facebook og LinkedIn.
- Ved at du selv afgiver oplysninger i forbindelse med konkurrencer, nyhedsbreve og kundeklubben
Når vi behandler personoplysninger, har vi altid et specifikt formål. Du kan læse mere om dem nedenfor. For hver behandlingstype kan du også se de lovlige grundlag – også kaldet behandlingsgrundlag – for alle behandlingerne. Det lovlige grundlag betyder, at vi kan pege på en bestemmelse i en lov, som giver os lov til at behandle oplysningerne. Du vil også kunne se, hvor længe vi beholder oplysningerne. Vi har sorteret behandlingsaktiviteterne under overskrifter, så du nemt kan finde frem til de beskrivelser, der gør sig gældende for netop din situation.
Website
Webshop
Når du køber produkter på vores hjemmeside, indsamler og behandler vi følgende oplysninger om dig:
- Kontaktinformation: navn, adresse, e-mail, telefon nummer, købshistorik
- Betalingsoplysninger
Vores formål med behandlingen af dine personoplysninger er:
- Fremsendelse af ordrebekræftelse
- Fremsendelse af vare
- Fremsendelse af faktura
- Reklamationer
- Returnering
Vores behandlingsgrundlag er:
- Vi behandler dine oplysninger for at kunne yde dig en service i forbindelse med en kontrakt (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b)
- Vi behandler dine oplysninger i det omfang det er nødvendigt for at overholde bogføringslovgivningen (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c)
Eftersom bogføringsloven kræver, at vi opbevarer bilagsmateriale i 5 år fra udløbet af det år, hvori du har købt en vare, må du påregne at personoplysninger du har afgivet i forbindelse med køb på webshoppen gemmes af os i 5 år efter udløbet af købsåret.
Oplysninger, der ikke er trykt på fakturaerne – mailadresse og telefonnummer – som lagres i forbindelse med dit køb i webshoppen, lagres som udgangspunkt i 5 år efter salgsgenstandens fremsendelse, således at vi er i stand til at kommunikere med dig pr. mail / telefon, måtte der opstå reklamationer frem til udløbet af købelovens reklamationsfrist. Er der købt varer med reklamationsret udover de 2 år gemmes oplysningerne naturligvis det længere.
Klub Kop & Kande
Når du tilmelder dig vores kundeklub indsamler og behandler vi følgende oplysninger om dig.
- Navn, e-mailadresse, privatadresse, mobil nr., fødselsdato, favoritbutik, købshistorik.
Vores formål med behandlingen er:
- Administration af dit medlemskab
- Invitationer til særlige klubarrangementer
- Særlige klubtilbud
- Beregning af optjente point
Vores behandlingsgrundlag er:
- Vi behandler dine oplysninger for at kunne yde dig en service i forbindelse med en kontrakt (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b)
- Vi behandler dine oplysninger efter dit udtrykkelige samtykke til at modtage markedsføringsmateriale (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a).
Vi gør opmærksom på, at vi aldrig gør brug af dine oplysninger i forbindelse med markedsføring, uden forinden at have indhentet dit udtrykkelige samtykke, medmindre lovgivningen giver os mulighed for at anvende oplysningerne i markedsføringsmæssigt øjemed uden dit samtykke. Fremsendelse af nyhedsbreve og anden direkte markedsføring, vil ikke ske uden vi har indhentet dit udtrykkelige samtykke.
Oplysninger indsamlet som led i kundeklubben, slettes såfremt du melder dig ud af kundeklubben.
Videregivelse af oplysninger
Vi benytter eksterne leverandører/samarbejdspartnere til opbevaring og behandling af personoplysninger. Når vi benytter en databehandler, har vi indgået en databehandleraftale med dem. De behandler derfor udelukkende personoplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til deres egne formål.
Det præciseres at oplysninger dog kun videregives i det omfang det er nødvendigt for at forfølge et eller flere af de formål/hensyn, der er beskrevet ovenfor og aldrig i videre omfang.
Personoplysninger overlades til vores fragtleverandør i det omfang det er nødvendigt for, at varen kan fremsendes til dig.
Betalingskortoplysninger (i forbindelse med køb i webshoppen) oplyses ikke til os men til DIBS, der forestår gennemførelse af betalingen.
Populært sagt kan man sige, at du ”stilles om til DIBS” i forbindelse med betalingen. DIBS sørger for at indløseren NETS/Teller, trækker pengene fra din bankkonto ved varens afsendelse og overfører beløbet til os.
Kortoplysningerne sendes krypteret og i overensstemmelse med branchestandarder.
Ved betaling via vores betalingspartnere, fx Mobilepay online eller Viabill, forestås gennemførelse og behandlingen af betalingen af den respektive betalingspartner).
Vi prioriterer leverandører fra EU, samt fra tredjelande, som EU Kommissionen har godkendt ift. beskyttelsesniveauet omkring personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens art. 45.
I visse tilfælde videregives personoplysninger til selvstændige dataansvarlige, som Nets og Trustpilot.
Af hensyn til det nødvendige samspil med de enkelte Kop & Kande butikker - i sidste ende af hensyn til dig – i forhold til bytte-/returneringsservice, services forbundet med Klub Kop & Kande og reservationer, kan dine oplysninger tilgås af de enkelte Kop & Kande butikker.
Usikre tredjelande
Vi anvender desuden nogle databehandlere/leverandører i usikre tredjelande. Når tredjelandenes lovgivning ikke tilbyder den samme sikkerhed, som EU gør, har vi skærpede forpligtelser i beskyttelsen af dine data.
Dine oplysninger kan overføres til datamodtagere i USA baseret på EU Kommissionens standardkontrakter (databeskyttelsesforordningens art. 46, stk. 2, litra c) og Data Privacy Framework (databeskyttelsesforordningens art. 45, stk. 9). Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også få udleveret dokumentation for passende garantier.
Kundeservice, support og salg
Når du henvender dig til os pr. mail, telefon, kontaktformular på hjemmesiden, chatfunktion på hjemmeside eller pr. almindeligt brev, behandler vi følgende oplysninger om dig:
- Dine kontaktoplysninger samt indholdet af din henvendelse.
Formålet med at behandle dine personoplysninger er, at vi gerne vil yde dig en god service og behandle din henvendelse.
Vi behandler oplysningerne på følgende behandlingsgrundlag:
- Vi behandler dine oplysninger for at kunne yde dig en service i forbindelse med en kontrakt (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b)
Vi sletter dine personoplysninger, når formålet med opbevaringen ikke længere er til stede. Vi vurderer dette for hver specifik henvendelse og henvendelsens karakter. Vi behandler dine personoplysninger, så længe vi har en korrespondance med dig. Når korrespondancen er afsluttet og indholdet af den ikke giver anledning til yderligere handling, sletter vi dine oplysninger.
Når du finder os online
Vores hjemmeside
Cookies
En cookie er en lille tekstfil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde virus eller anden skadelig software.
Nogle cookies er nødvendige for at få hjemmesider til at fungere. Med cookies kan man også lave statistik for brugernes besøg på hjemmesiden samt kortlægge brugen af den. På den måde kan man optimere og tilpasse en hjemmeside til specifikke behov og interesser. En del hjemmesider anvender individuelle brugsdata til at vise indhold, tilpasset den enkelte bruger.
Da du indledte dit besøg på vores hjemmeside, mødte du et cookie-banner, hvor du fik information om de cookies vi anvender. Der havde du også mulighed for at afvise alle cookies, der ikke er strengt nødvendige for hjemmesidens funktioner.
Nødvendige cookies:
Hvis kun de strengt nødvendige cookies er aktive, behandler vi kun følgende oplysninger:
- IP-adresse
- Brugeradfærd
Vores formål med behandlingen er:
- At gemme dit valg ang. cookies, så vi kan respektere din afvisning af alle valgfrie cookies.
- At kunne administrere vores hjemmeside og webshop med nødvendigt indhold, funktionalitet og sikkerhed.
Vores behandlingsgrundlag er:
- Nødvendighed for vores legitime interesse i at efterkomme din afvisning af cookies (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f)
- Nødvendighed for vores legitime interesse i stabil og sikker drift af vores hjemmeside og webshop (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f)
De personoplysninger vi behandler, i forbindelse med brugen af nødvendige cookies, bliver slettet, enten når dit besøg på vores hjemmeside slutter, eller når du lukker din browser (session cookies), eller når vi har anonymiseret oplysningerne til analyser af sikkerhedsforanstaltninger på siden.
Valgfrie cookies:
Hvis du gav samtykke til en eller flere slags valgfrie cookies, behandler vi desuden følgende oplysninger:
- Navn
Vores formål med behandlingen varierer for de forskellige cookies, der er i brug. Hvis du vil læse nærmere om hver enkelt cookie, kan du finde mere detaljeret information i vores cookie politik her:
Vores formål med behandlingen fordeler sig overordnet på:
- Vores mulighed for at anvende oplysninger om dit besøg på hjemmesiden til at lave anonymiserede statistikker for den samlede brug af hjemmesiden.
Vores behandlingsgrundlag for ovenstående er:
- Det samtykke du har givet via vores cookiebanner (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a)
Vi sletter personoplysningerne igen, når de har opfyldt det formål, vi havde med at indsamle dem. Det betyder, at kriterier, der udløser sletning, opstår henholdsvis:
- Ved afslutningen af dit besøg på hjemmesiden, eller når du lukker din browser (session cookies),
- Når informationerne er blevet anonymiseret til udarbejdelsen af statistikker og analyser
- Når du trækker dit samtykke tilbage.
- Når det samtykke, du har givet, udløber – dette kan variere for hver enkelt cookie.
Du kan altid læse mere om vores cookies i vores cookiepolitik her https://kundeservice.kop-kande.dk/hc/da/articles/360016220300-Brug-af-cookies ,hvor du også kan genbesøge og justere dit samtykke.
Nyhedsbrev
Når du melder dig til at modtage vores nyhedsbrev, behandler vi følgende oplysninger om dig:
- E-mail og navn
- Brugeradfærd
- Om du åbner nyhedsbrevet og hvad du klikker på i nyhedsbrevet (ved hjælp af sporingspixels)
Formålet er at levere et nyhedsbrev til dig, som retter sig mod dine interesser og ønsker, så du oplever, at indholdet er relevant, samt at indsamle data på, om vi har haft succes med det mål.
Den adfærdsbaseret behandling omfatter:
- Velkomst serie
- Tabt kurv e-mails
- Lykønskning på din fødselsdag
- Interessemails vedr. relevante brands produktgrupper eller produkter
- Anbefalinger baseret på tidligere køb
- Genaktiverings e-mails
- Servicemails vedr. dine oplysninger og eventuel pointkonto
- Survey e-mails
- Særlige tilbud, konkurrencer mv.
- Invitationer, information mv. til events, førudsalg, mv.
Vi behandler disse oplysninger på følgende behandlingsgrundlag:
- Du har samtykket til, at vi må sende dig nyhedsbrevet (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a)
- Du har samtykket til, at vi må benytte sporings-pixels, der måler på, hvorvidt du åbner nyhedsbrevet, og hvilke elementer du klikker på i nyhedsbrevet (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a).
Vi sletter dine personoplysninger, når du trækker dit samtykke tilbage. Du kan til enhver tid frit tilbagekalde dit samtykke ved at bruge "afmeld"-linket, som fremgår i alle nyhedsbreve, og/eller kontakte os direkte og tilbagekalde dit samtykke.
Data indsamlet via sporings-pixels bliver slettet, når vi har brugt dem til at generere statistikker, eller når du tilbagekalder dit samtykke.
Markedsføring af produkter
Vores behandling af personoplysninger baseret på databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra f, sker i forbindelse med målretning af online indhold til en bred kreds af modtagere i forhold til deres interesser og/eller når vi i øvrigt henvender os til dig blandt en gruppe, uden at der er tale om direkte meddelelser (direct-mail) med markedsføringsmæssigt indhold. De formål vi forfølger i den forbindelse er:
- At gøre den visuelle oplevelse relevant for gruppen af modtagere.
- At markedsføre relevante produkter overfor gruppen af modtagere.
Når vi videregiver din mailadresse til en anmeldelsesside, som f.eks. E-mærket, med henblik på at du modtager en anmodning om anmeldelse af os herpå, er der desuden tale om, at behandlingen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra f.
Formålet vi forfølger i den forbindelse, er at opnå omtale idet dette har værdi for os – og dig som kunde.
Sociale medier
Når du liker og / eller følger os på sociale medier, behandler vi følgende oplysninger om dig:
- Dit navn, dine likes og kommentarer
- Backend-statistik fra vores platforme, samlet fra dine brugerinteraktioner. Vi har kun adgang til oplysningerne i pseudonymiseret form. Det er således kun de enkelte sociale medier, der kan identificere dig på baggrund af oplysningerne. Du kan læse mere om deres behandling af dine oplysninger i den sociale medieplatforms privatlivspolitik.
Vores formål med behandlingen af dine personoplysninger er at holde interesserede følgere opdaterede på bl.a. relevante posts på de sociale medier, fx tilbud, nye produkter.
Vi behandler personoplysninger på følgende behandlingsgrundlag:
- Vores interesse i markedsføring af vores forretning/ydelser (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f)
Vi er fælles dataansvarlige med LinkedIn for de oplysninger om dig, der indsamles, når du besøger vores side. Det betyder at vi sammen med LinkedIn skal fordele og fastlægge ansvaret for at overholde lovgivningen omkring behandlingen af dine personoplysninger.
Du kan finde vores aftale om fælles dataansvar her: https://legal.linkedin.com/pages-joint-controller-addendum
Hvis du ikke har en profil på LinkedIn, indsamles der oplysninger om din enhed, lokation/geodata og oplysninger om din adfærd på LinkedIn og udenfor LinkedIn, eks. besøg på hjemmesider.
Hvis du har en profil på LinkedIn, indsamles der også oplysninger, som du har givet tilladelse til i forbindelse med oprettelse af din profil såsom reaktioner, kommentarer og delinger, du og andre foretager.
Vi modtager kun de oplysninger, som du selv sender til os i form af din henvendelse, like eller kommentar. Herudover modtager vi anonyme statistiske oplysninger om brugerne fra LinkedIn, via en funktion kaldet LinkedIn Page Analytics.
Hvis du ønsker at slette dine oplysninger hos LinkedIn, skal du slette din profil. Hvis du sletter din profil, betyder det også, at dine opslag, billeder og oplysninger bliver slettet. Har du spørgsmål til LinkedIn Page Analytics, skal du kontakte LinkedIn.
Facebook, Instagram & Threads (Metas platforme)
Vi er fælles dataansvarlige med Meta for de oplysninger om dig, der indsamles, når du besøger vores sider på Facebook, Instagram eller Threads. Det betyder, at vi sammen med Meta skal fordele og fastlægge ansvaret for at overholde lovgivningen, når vi behandler dine personoplysninger.
Du kan finde vores aftale om fælles dataansvar her: https://www.facebook.com/legal/controller_addendum
Meta anvender Insights på Facebook /Instagram for at indsamle statistiske oplysninger om besøgendes adfærd på siden, herunder alder, køn, parforholdsstatus, arbejde, livsstil, interesseområder, oplysninger om køb og geografiske oplysninger. Til dette formål har Meta placeret cookies på din enhed, når du besøger Facebook/Instagram. Alle cookies indeholder en unik identifikationskode, og de forbliver aktive i en periode af to år, medmindre de bliver slettet før udløbet af denne periode. Meta indsamler, gemmer og behandler dine personoplysninger ved hjælp af disse cookies. Vi modtager kun de samlede statistikker baseret på disse oplysninger. Du kan at læse mere om Facebooks/Instagrams brug af cookies her: https://m.facebook.com/policies/cookies/ og Politik om cookies | Hjælp til Instagram
Vi videregiver ikke oplysninger om dig, som vi modtager fra Meta. Meta kan dog videregive oplysninger om dig til tredjeparter. Du kan læse mere om dette under punktet ”hvordan deles disse oplysninger” i deres Privacy Policy.
Hvis du ønsker at slette dine cookies, kan du se hvordan via vores Cookiebanner, eller du kan kontakte Meta.
Meta behandler oplysninger om dig, også selvom du ikke har en konto hos dem. Du kan læse mere om dette her: Metas politik om beskyttelse af personlige oplysninger – Sådan behandler og bruger Meta brugerdata | Center for privatindstillinger (facebook.com)
Brug af billeder
Vi offentliggør harmløse billeder på internettet, såfremt de ikke har specifikt fokus på enkelte personer, hvis vi vurderer, at billedet har en positiv virkning på omverdenens opfattelse af os, enten som arbejdsplads, som samarbejdspartner eller i andre sammenhænge. Vi betragter dette som en legitim interesse (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f).
Hvis du aktivt skal deltage i markedsføring, videos eller andre salgsfremstød i samarbejde med os, vil vi sikre os, at dette sker på baggrund af et samtykke fra dig (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a) eller via en modelkontrakt (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b).
Billeder bliver slettet, hvis vi vurderer, at de ikke længere tjener deres formål, hvis en kontrakt om brugen af billedet er udløbet, eller hvis du trækker dit samtykke tilbage. Du har også altid mulighed for at gøre indsigelse overfor vores brug af billeder, hvor du optræder.
Vores organisation
Leverandører og samarbejdspartnere
Når vi indgår aftaler med leverandører eller andre samarbejdspartnere, er det nødvendigt for os at behandle personoplysninger om kontaktpersoner. Vi behandler typisk følgende typer af oplysninger
- navn og e-mail, telefonnummer og stilling
Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er at efterleve vores forpligtelser i henhold til aftalen, samt sikre nem kommunikation.
Vi behandler disse oplysninger på følgende behandlingsgrundlag:
- Vores forpligtelser i henhold til vores kontrakt (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b)
Oplysninger indsamlet i forbindelse hermed vil som udgangspunkt blive slettet, når aftalen er opfyldt, medmindre der foreligger en konkret grund til at gemme oplysningerne i et længere tidsrum, fx en garantiperiode, eller hvis der opstår et behov for at reklamere.
Vi skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som købet eller salget vedrører. Heri kan der indgå personoplysninger, som vil blive slettet samtidig med regnskabsmaterialet.
TV -overvågning
Vi har TV-overvågning på nogle af vores områder. Når du bevæger dig ind på områder, hvor vi har skiltet med TV-overvågning, vil du og dine handlinger indenfor kameraernes synsvidde derfor optræde på overvågningen. Skiltningen i sådanne områder vil være tydelig og i overensstemmelse med kravene.
Formålet med overvågningen er kriminalitetsforebyggelse.
Vi behandler oplysningerne på følgende behandlingsgrundlag:
- Vores legitime interesse i at sikre vores områder mod kriminalitet (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f)
Hvis der fremgår oplysninger om strafbare forhold af materialet fra TV-overvågningen, behandler vi disse oplysninger på følgende behandlingsgrundlag:
- Vores legitime interesse, som er at sikre kriminalitetsforebyggelse (databeskyttelseslovens § 8, stk. 3).
- Nødvendighed for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares (databeskyttelseslovens § 8, stk. 5).
Der kan ske videregivelse af materiale fra TV-overvågningen i kriminalitetsforebyggende øjemed til offentlige myndigheder, herunder politiet, i forbindelse med efterforskning af strafbare forhold. Denne videregivelse tillades i TV-overvågningslovens § 4c.
Vi, Kop & Kande A.M.B.A, opbevarer overvågningsvideoer i 30 dage, medmindre konkrete forhold gør det nødvendigt at opbevare oplysningerne i længere tid.
Nogle Kop & Kande-butikker kan have egen videoovervågning, hvor den enkelte butik er selvstændigt dataansvarlig. Denne privatlivspolitik omfatter ikke butikkernes egen behandling af personoplysninger i forbindelse med sådan videoovervågning. Hvis du ønsker oplysninger om en konkret butiks behandling af personoplysninger i forbindelse med videoovervågning, herunder opbevaringsperiode eller udøvelse af dine rettigheder, skal du kontakte den pågældende butik direkte.
Rekruttering
Hvis du søger en stilling hos os, vil vi behandle de oplysninger, som fremgår af din ansøgning, CV og andre medsendte dokumenter. Hvis vi indhenter udtalelser fra nogle af de referencer, du har angivet, bliver de indhentede oplysninger behandlet sammen med din ansøgning. Det er ikke nødvendigt, at du skriver dit CPR-nummer på.
Formålet med at behandle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos os.
Vi behandler dine almindelige personoplysninger på følgende behandlingsgrundlag:
- På baggrund af vores legitime interesse, som er at vurdere dine kvalifikationer og kompetencer i forhold til den opslåede stilling (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f).
Hvis vi i forbindelse med rekrutteringen behandler CPR-nummer eller oplysninger om strafbare forhold, sker det på følgende behandlingsgrundlag:
- Hvis du er blevet bedt om ikke at medtage dit CPR-nummer, men du alligevel har gjort det, sletter vi det med det samme.
- Hvis du søger en stilling, som kræver, at vi ser dine eksamensbeviser eller andre dokumenter, hvoraf dit CPR-nummer fremgår, behandler vi det med det formål at verificere ægtheden af dine dokumenter. Det gør vi for at kunne etablere, udøve eller forsvare os mod retskrav. Retsgrundlaget er (databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 4, jf. § 7, stk. 1 jf. databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra f).
Hvis du fremsender personoplysninger af følsom karakter, behandler vi disse på følgende retsgrundlag:
- Vores legitime interesse, i at vurdere din mulige fremtid hos os samt fastlæggelse eller forsvar af et eventuelt retskrav vedrørende rekrutteringsprocessen (henholdsvis databeskyttelsesforordningens 6, stk. 1, litra f og c samt art. 9, stk. 2, litra f).
Ansøgning og bilag kan gemmes i op til 6 måneder, efter rekrutteringsprocessen er afsluttet, hvorefter dine oplysninger vil blive slettet. Formålet med opbevaring efter endt rekrutteringsforløb er at sikre interesser i tilfælde af eventuelle indsigelser mod diskrimination, forskelsbehandling o.lign. under rekrutteringsprocessen.
Ønsker vi at gemme din ansøgning med bilag, med henblik på mulig fremtidig ansættelse, vil dette ske på baggrund af dit samtykke (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a).
Hvis du sender os en uopfordret ansøgning, opbevarer vi den i maksimalt 6 måneder, hvorefter vi sletter den.
Efter databeskyttelsesreglerne har du ret til at få oplyst, om meddelelse af personoplysninger er lovpligtigt eller et krav, der skal være opfyldt for at indgå en kontrakt, om du har pligt til at give personoplysningerne og om de eventuelle konsekvenser af ikke at give sådanne oplysninger.
Vi bemærker i den forbindelse, at det følger af helbredsoplysningsloven, at du som lønmodtager inden ansættelsen skal oplyse, om du er bekendt med at lide af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for din arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Det betyder, at du skal give os besked om sådanne tilstande eller symptomer, enten når du bliver bedt om det eller på eget initiativ, og hvis du ikke gør det, kan det betyde, at du ikke kan forblive i stillingen.
Derudover bemærkes det, at hvis du bliver tilbudt ansættelse, skal vi bruge visse personoplysninger om dig til at udarbejde din ansættelseskontrakt, herunder bl.a. dit navn og din adresse, jf. bestemmelserne i ansættelsesbevisloven. Hvis du ikke ønsker at give de oplysninger, du er forpligtet til at give i overensstemmelse med helbredsoplysningsloven, og de oplysninger, der er er nødvendige for, at der kan udarbejdes en ansættelseskontrakt, vil det ikke være muligt at tilbyde dig ansættelse.
Dine rettigheder
Du kan ved henvendelse til kontaktoplysningerne øverst på siden:
- få indsigt i de personoplysninger vi har om dig
- få berigtiget dine personoplysninger
- anmode om sletning af dine personoplysninger
- få begrænset behandlingen af dine personoplysninger
- få udleveret dine personoplysninger mhp. at overflytte til en anden dataansvarlig (dataportabilitet)
- gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger. Hvorvidt vi kan imødekomme din indsigelse, afhænger af en vurdering af f.eks. legitim interesse (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f). Du vil modtage en forklaring på denne vurdering og dens resultater.
I visse situationer baserer vores behandling af dine personoplysninger sig på et særskilt samtykke (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a). Hvis du giver samtykke til os, er dit samtykke frivilligt, og det har ingen konsekvenser for dig, hvis samtykke ikke gives, kun gives til enkelte punkter eller senere tilbagekaldes. Tilbagekaldelse af samtykket kan ske til enhver tid ved at benytte kontaktoplysningerne ovenfor. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger i tiden fra dit tidligere meddelte samtykke til tidspunktet for tilbagetrækningen.
Når du henvender dig med en anmodning om at gøre brug af ovenstående rettigheder, vil vi svare dig indenfor en måned. Hvis vi ikke kan imødekomme din anmodning, får du en begrundelse for det.
For at gøre brug af dine rettigheder, eller hvis du har spørgsmål til ovenstående, kan du henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du øverst på siden.
Hvis du efterfølgende er utilfreds med måden, hvorpå vi behandler dine oplysninger, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet.