Kop & Kande donerer over 770.000 kr. til Julemærkefonden
Kæden har indsamlet 773.542 kroner til Julemærkefonden i 2018. Donationen er med til at hjælpe 12 børn, der har det svært, med et 10 ugers ophold på et af landets fem Julemærkehjem.
Donationen blev overrakt torsdag 7. februar på Julemærkehjemmet i Hobro af administrerende Direktør Peter Rønn og Marketingchef Malene Maarbjerg Rasmussen fra Kop & Kande til julemærkefondens direktør Søren Ravn Jensen og forstander Lise Claesson samt en masse glade børn.
”Vi er meget glade for, at vi sammen med vores fantastiske kunder og samarbejdspartnere igen i år kan støtte Julemærkefonden med et beløb i den størrelse. Helt konkret betyder det, at vi kan være med til at tilbyde 12 børn et 10-ugers ophold på et af julemærkehjemmene det kommende år” siger Malene Maarbjerg Rasmussen, Marketingchef hos Kop & Kande.
De danske Julemærkehjem har i over 100 år sat fokus på børns trivsel og fortsætter med at hjælpe udsatte børn med at indgå i fællesskaber og opbygge selvtillid.
”Julemærkefonden er sat i verden for at hjælpe børn, der har det svært. Det er ikke kun overvægtige, men også børn, der bliver mobbet eller på anden måde føler sig udenfor fællesskabet. Det er en ubeskrivelig glæde hver eneste gang, vi sender et barn styrket ud i verden – og her spiller Kop & Kandes indsats en ekstrem stor rolle” fortæller Søren Ravn Jensen.
Marketingchef Malene Maarbjerg Rasmussen, Kop & Kande, fastslår betydningen af at støtte Julemærkehjemmet: ”Det arbejde, der foregår på Julemærkehjemmene rundt i Danmark, er enestående, og når man er så heldig at få lov at møde nogle af de dejlige børn på julemærkehjemmene og høre deres historier, går det lige i hjertet - og vigtigheden af Julemærkefondens arbejde cementeres.
Stærkt samarbejde
Kop & Kande har de sidste 7 år doneret penge til Julemærkefonden. Gennem stort salg af julemærker og kort i Kop & Kandes butikker samt salg af specielt udvalgte produkter, der for hvert produkt kunderne køber, støtter Julemærkefonden, har det været muligt at indsamle et beløb hvert år. Over de 7 år samarbejdet har eksisteret har Kop & Kande været med til at tilbyde i alt 76 børn et ophold på et af de fem Julemærkehjem. Samarbejdet er et rigtig godt match, da både Kop & Kande samt Julemærkefonden er danskbaserede med en stærk lokal forankring samtidig med, at begge har en national rækkevidde.
Produkter og samarbejdspartnere
Kop & Kande solgte traditionen tro Julemærkefondens kort og julemærker op til jul ligesom kæden, der har domicil i Skødstrup lidt nord for Aarhus, samt de knap 100 butikker rundt i Danmark, indgik i samarbejde med forskellige leverandører med henblik på at indsamle penge til formålet. Dermed støttede kunderne indsamlingen med et bestemt beløb ved køb af udvalgte, populære produkter.
Kop & Kande har blandt andet solgt Kay Bojesens Politibetjent og Etly Klarborgs koglestage Bette Otto, hvor der ved hvert køb blev doneret 25 kr. til Julemærkefonden. Derudover har Bitz skålesæt bidraget til donationen med 20 kr. af købsprisen for hvert solgt sæt.
Fakta om Julemærkehjemmene
Julemærkefonden driver fem julemærkehjem - i Skælskør, Kruså, Hobro, Ølsted og i Roskilde. Hvert år hjælper julemærkehjemmene i Danmark cirka 1.000 børn til et sundere og gladere liv med nye vaner og sociale kompetencer. Julemærkehjemmet Hobro, hvor overrækkelsen af donationen fandt sted, tager imod børn i alderen 7 til 14 år og har i alt plads til 48 børn ad gangen. Det ligger smukt ved Østerskoven, hvor der er dejlige omgivelser for børn med trivselsproblemer. Derudover er der egen idrætshal til indendørs motion samt sportsplads og store aktivitetsområder til udendørs motion og leg. Læs mere på www.julemaerket.dk
Fakta om Kop & Kande
Hos Kop & Kande får kunderne inspiration og personlig samt professionel rådgivning baseret på høj faglighed og målrettet kundeservice i de knap 100 butikker fordelt over hele landet samt på Island, Færøerne og Grønland. Visionen om at hjælpe kunder til succes – i køkkenet, omkring bordet og når de giver gaver gør, at Kop & Kande ikke blot sælger produkter, men også de oplevelser, der følger med. Læs mere på www.kop-kande.dk
Kontakt
For yderligere information kontakt venligst Marketingchef i Kop & Kande, Malene Maarbjerg Rasmussen på telefon 27 29 32 20 eller mail mmr@kop-kande.dk

Download pressemeddelelsen som PDF her.